Julemanden og min (samt alle kattedamers) våde drøm – Pardon my French

I november skrev jeg til julemanden og ønskede mig en robotstøvsuger med arme (du kan læse om det her: link). Og ved du hvad? Julemanden har åbenbart hørt mig. Ikke nok med det – han har gjort mit ønske til en våd drøm i bogstavelig forstand!
Fra Facebook-video til virkelighed
Det hele startede, da jeg faldt over en video på Facebook: link. Jeg tænkte først, at det måtte være en AI-genereret video. Men min nysgerrighed tog over, og det viste sig – den findes faktisk!
Roborock’s Saros Z70 er en robotstøvsuger med en foldbar 5-akslet arm. Jep, den kan samle dine sure sokker op og rydde hjemmeskoene væk (ja den kan også stille dem på plads ude i gangen). Den kan endda tage dine lommetørklæder og smide dem i papirkurven. Hvorfor har vi ikke haft sådan en i huset endnu? Den skulle også kunne køre over trin.
Det bliver vådt!
Som om det ikke var imponerende nok, kan den også moppe gulvet. Og ikke bare moppe – den bruger 80 grader varmt vand, som den selv henter fra sin basestation, hvor den også vasker sine mopper. Ja, du læste rigtigt. Det er her, det bliver rigtig vådt – og nej, der er ikke et øje tørt.
AI-styret… og måske lidt overvåget?
Den er selvfølgelig AI-styret, men inden du inviterer denne kinesiskproducerede vidunder-maskine med kameraer og mikrofon ind i dit hjem, så overvej lige, om du er okay med lidt “ekstra overvågning.”
Kæledyrenes ven… eller fjende?
Forestil dig, at du kan ringe til dine kæledyr gennem støvsugeren og tale til dem, mens du ser dem på din telefon. Ja, du læste rigtigt – støvsugeren fungerer også som en slags kæledyrskommunikator. Hvis det ikke allerede lyder som en drøm for enhver kattedame, så vent – der er mere!
Du kan overtage kontrollen over støvsugeren og følge dine kæledyr rundt i huset. Har du brug for at finde dem? Ingen problem! Tryk på en knap, og støvsugeren begynder sin søgen, indtil den lokaliserer dem. Den kan endda tage billeder undervejs, så du får søde snapshots af dine små pelsede venner. Og bagefter kan du vælge og downloade de bedste billeder til din samling.
Og ja, den har også en indbygget stemmeassistent. Du aktiverer den med ordene: “Hello Rocky.”
Var det også godt for dig?!?
Er vi tæt på at udskifte den bedre halvdel?
Hun er homesafe lidt endnu. Jeg kan nemlig ikke finde nogen, der sælger Roborock’s Saros Z70 – endnu.
Skat jeg siger det bare, jeg er tilmeldt deres nyhedsbrev nu 😉
Vil du drømme med? Se mere her: link.
mh@ifirm.dk

Skrevet af Michael Helloween
🚀 Skaber af innovative AI-løsninger
Over 30 års erfaring inden for teknologi og forretningsoptimering
Del på Sociale Medier
0 kommentarer