Forståelsen af, hvad Meta’s nye Ray-Ban briller kan bruges til, går langt ud over blot praktisk anvendelse – det handler om, hvordan teknologien kan udnyttes til at manipulere vores interpersonelle relationer og tillid.

Mand med Meta glasses, står i en gågade

Forestil dig, at du møder en person for første gang, og inden for få sekunder kan de finde detaljerede oplysninger om dig via deres Meta Ray-Ban smartbriller – alt fra dine sociale medieopslag til steder, du har besøgt. Ved første øjekast virker det som en futuristisk, men uskyldig teknologi. Men hvad sker der, når denne teknologi gør det muligt for nogen at opbygge en falsk tillid baseret på informationer, de har indsamlet om dig uden dit vidende?

Normalt ville man tænke, at der ikke er den store forskel på, om man søger oplysninger via sin telefon eller smartbriller. Men tænk igen. Med en telefon kræver det flere trin: først skal du tage et billede, derefter søge gennem forskellige platforme og endelig finde den rette information. Denne proces tager tid og kan være opdaget af den anden person. Men med brillerne sker det hele øjeblikkeligt og diskret, hvilket gør det meget lettere at få nogen til at tro, at du har en ægte forbindelse med dem.

Prøv at forestille dig at en fremmed kommer op til dig og siger: “Hey var du ikke med på det der kursus i sidste måned? Jeg tror faktisk, vi gik i skole sammen (og nævner skolen, samt maden i kantinen og skoleinspektøren). Og bor din mor ikke på samme plejehjem som min? (Og personen kan navnet på plejehjemmet m.m.). Disse informationer er ikke offentligt kendte, men brillerne kan trække dem frem via ansigtsgenkendelse og AI. På dette tidspunkt har du ingen grund til at tvivle på deres historie – de ved jo tydeligvis ting om dig, der lyder plausible og de vinder hurtigt din tillid – I kender jo nærmest hinanden..

Denne opbyggede tillid kan udnyttes på mange måder.

Meta markedsfører brillerne som et værktøj til at forbedre hverdagsoplevelser og skabe bedre forbindelser. Men som med al teknologi kan de også bruges til langt mindre uskyldige formål. Det er derfor afgørende at overveje, hvilke etiske og privatlivsmæssige udfordringer, der følger med denne type teknologi.

Hvad nu om nogle år, hvor vi alle går med sådanne briller og en regering får adgang til live data fra alle brillerne.

Nu inden at sølvpapirhatten begynder at trykke for meget, vil jeg lige tilføje en sidste ting.

META tag mine penge. Jeg har brug for et par NU!

Guide til “How-to” og undgå: Se guide her

Og til sidst, så tænk over når vi alle i fremtiden går med sådanne briller og en regering måske får fuld adgang til live streamene. Læs 1984.

mh@ifirm.dk

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skrevet af Michael Helloween

Skrevet af Michael Helloween

🚀 Skaber af innovative AI-løsninger

Over 30 års erfaring inden for teknologi og forretningsoptimering

Del på Sociale Medier